Cubas kulturelle hovedstad, Santiago, er en hektisk, lidenskabelig og larmende skønhed. Beliggende tættere på Haiti og Den Dominikanske Republik end på Havana, hælder den mod øst snarere end vest, en afgørende faktor, der former denne bys unikke identitet, gennemsyret af afro-caribisk, iværksætter- og oprørspåvirkninger.

Banebrydende karakterer og en rungende følelse af historisk skæbne definerer det. Diego Velázquez de Cuéllar gjorde Santiago til sin anden hovedstad, Fidel Castro brugte den til at lancere sin embryonale revolution, Don Facundo Bacardí baserede sin første romfabrik nogensinde her, og næsten enhver cubansk musikgenre fra salsa til søn udgik først fra disse støvede, rytmiske og sanselige gader.

Fanget dramatisk mellem den ukuelige Sierra Maestra og det azurblå Caribien, bevarer det koloniale casco histórico (historisk centrum) en slidt luft, der minder om Salvador i Brasilien eller glemte New Orleans. Så lad ikke travlerne, de hurtige Chevy’er eller den kløende varme besejre dig. Der er også utallig magi her.